Tilbage til søgeresultaterne

Museum Kolding - Staldgården

Af Museum Kolding

Tilgængelig: juli - august

Pris fra
DKK 80
24 timer gratis afbestilling
Lokal turisme
Direkte bekræftelse
Sikre betalinger
Tilgængelig i morgen

I hjertet af Kolding ligger Staldgården. Staldgårdens historie går lige så langt tilbage som slottet Koldinghus. Staldgårdens mure rummer fortællinger om konger og dronninger, om regimenter og heste, men de rummer også den grumme fortælling om besættelsen af Kolding.

Museum Kolding inviterer til en særlig oplevelse om 2. verdenskrig på Staldgården. Her kan man nemlig komme ind i Danmarks eneste bevarede Gestapocelle; Zelle II.

Cellen hvor personer tilknyttet modstandsbevægelsen ventede på at blive forhørt af Gestapo. Forhør, der ofte var særdeles brutale. I cellen har de indsatte ridset deres navne i væggen.

I Zelle II kan man se tre forskellige filmiske fortællinger, som beretter om Kolding og de skæbner, der lagde vejen forbi Staldgården - der dengang blev kaldt Helvedes Forgård.

Udstillingen ’1943 – Gestapo kommer’, som ligger i forlængelse af Zelle II, indeholder genstande og personfortællinger fra årene under besættelsen, hvor Gestapo havde deres regionshovedkontor på Staldgården i Kolding.

  • Unik oplevelse i sporet af 2. Verdenskrig på Staldgården.
  • Du kommer tæt på de skæbner, der lagde vejen forbi Staldgården

Museumsbutik:
Ved indgangen til udstillingen ’1943 – Gestapo kommer’, har Museum Kolding en museumsbutik. I butikken kan man købe ting særligt med en form for tilknytning til 2. verdenskrig; plakater, nøgleringe, bøger, frihedssymboler, legetøj og meget mere. Kig forbi og få en hyggelig snak med museumsværten.
Parkering og tilgængelighed:

Der er flere muligheder for parkering i nærheden af Staldgården. Der er betalingsparkering på Staldgårdens område.

Handicap-adgang:
På Staldgården er der en transportabel handicap-rampe, som kan bruges ind til Staldgårdens udstillinger. Vær opmærksom på, at der kan forekomme trin.

Toilet:
Der findes pt. ingen toiletfaciliteter på Staldgården. Der henvises i stedet til toiletfaciliteterne på Kolding Bibliotek ca. 200 meter fra Staldgården

Hunde:
Det er ikke tilladt at medbringe sin hund i udstillingerne på Staldgården. Der er dog et dejligt grønt område omkring Slotssøen, der er velegnet til gåture.

  • Adgang til museets udstillinger samt museumsbutik

  • Du er berettiget til at modtage en fuld refusion af reservationsbeløbet, hvis du annullerer din reservation mindst 24 timer før planlagt starttidspunkt.

Yderligere oplysninger

Åbningstider:
Januar – maj
Tirsdag-søndag kl. 10-16 Lukket mandag

Vi holder åbent 2. påskedag og 2. pinsedag

Juni – august
Alle dage kl. 10-17

September – december
Tirsdag-søndag kl. 10-16 Mandag lukket

Sidste åbningsdag 22. december. Lukket mellem jul og nytår.

Placering

Staldgården 1, 6000 Kolding, Denmark
Profil af leverandør

Museum Kolding

Museum Kolding er et kulturhistorisk og statsanerkendt museum for Kolding Kommune. 

Museet består af de tre besøgssteder: UNESCO 
verdensarvsbyen Christiansfeld, Skamlingsbanken og Staldgården på Slotsbanken i Kolding midtby.